Lidt om opskriften
35 min
0 min
En smagfuld "bolognese" uden kød men med masser af grøntsager og sorte bønner. Vi serverer bolo'en med spaghetti og mozzarella på toppen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 stkløg
- 2 fedhvidløg
- 2 stksquash
- 400 gramgulerødder
- 3 spskbalsamicoeddike
- 1 spskpaprika
- 2 dlvand
- 140 gramtomatpuré
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 0.5 spsktørret timian
- 0.5 spsktørret oregano
- 1 dåsesorte bønner på dåse
- 300 gramspaghetti
- 1 kuglemozzarella
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Skræl løg og hvidløg. Skyl squash og skræl gulerødderne. Riv begge dele på den fine side af et rivejern. Pres squashstrimlerne fri for væde med fingrene.
2 Svits løg og hvidløg i lidt olivenolie i en gryde og tilsæt balsamicoeddike. Rør rundt til eddiken fordamper - det lugter ret skarpt, så fyr op for emhætten!
3 Tilsæt gulerødder, squash og paprika og rør godt rundt.
4 Tilsæt herefter vand, tomatpuré, smuldret grøntsagsbouillon, timian og oregano og vend det hele godt sammen. Hæld væden fra de sorte bønner, hak dem groft og tilsæt dem i gryden.
5 Lad sovsen simre så længe du har tid. Den bliver kun bedre af at stå og hygge sig. Tilsæt evt. lidt vand undervejs.
6 Kog imens spaghettien efter anvisningen på pakken. Riv mozzarellaen i strimler.
7 Smag sovsen til med salt og peber. Vil du ha' ekstra smag, kan du tilsætte en ekstra smuldret bouillonterning og lidt ekstra vand.
8 Server i dybe tallerkener med lidt grønt på toppen, hvis du har det i køkkenet, og top med mozzarella. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at rive squash og skrælle gulerødder.
Mere smag: Hvis du har røget paprika i køkkenet, så tilsæt det - det smager super godt.



