Spaghetti med grøntsagsbolognese og parmesanost

Ingredienser

Retten kan fryses

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1 stkløg
  • 2 fedhvidløg
  • 4 stængelbladselleri*
  • 100 gramsoltørrede tomater i olie
  • 2 spskbalsamicoeddike
  • 350 gramfrossen blomkålsris
  • 2 spskpaprika
  • 2 dåsehakkede tomater
  • 140 gramtomatpuré
  • 1 terninggrøntsagsbouillon
  • 0.5 spsktørret timian
  • 0.5 spsktørret oregano
  • 300 gramfuldkornsspaghetti
  • 100 gramrevet parmesan
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Vi har lavet en virkelig lækker grøntsagsbolognese med masser smag - en af dem, hvor man næsten glemmer, at der ikke er kød i. Den er fyldt med bladselleri, blomkål, soltørrede tomater og krydderier i tomatsauce, som vi selvfølgelig serverer med spaghetti og parmesan. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Skræl løg og hvidløg. Skyl bladselleri og skær stænglerne i små skiver. Hak de soltørrede tomater fint.

2. Svits løg og hvidløg i lidt olivenolie i en gryde og tilsæt balsamicoeddike. Rør rundt til det fordamper - det lugter ret skarpt, så fyr op for emhætten. Tilsæt frosne blomkålsris, bladselleri og soltørrede tomater sammen med paprika og rør godt rundt.

3. Tilsæt herefter hakkede tomater, tomatpuré, smuldret grøntsagsbouillon, timian og oregano og vend det hele godt sammen. Lad sovsen simre så længe du har tid. Den bliver kun bedre af at stå og hygge sig. Tilsæt evt. lidt vand undervejs.

4. Kog imens spaghettien efter anvisningen på pakken.

5. Smag sovsen til med salt og peber. Vil du ha' ekstra smag, kan du tilsætte en ekstra smuldret bouillonterning og lidt ekstra vand.

6. Server i dybe tallerkener med lidt grønt på toppen, hvis du har det i køkkenet, og revet parmesanost. Vær opmærksom på at visse ostetyper indeholder animalsk osteløbe og derfor ikke er vegetariske. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skylle bladselleri. De kan også hakke de soltørrede tomater Mere smag: Hvis du har røget paprika i køkkenet, så tilsæt det - det smager det super godt.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre