Lidt om opskriften
20 min
60 min
Pølsehorn er super lækre at have med i madpakken, og så er de vildt nemme at lave selv. Spinaten giver dejen fine grønne stænk og en lækker svampet konsistens. Men skynd dig at fryse halvdelen ned, ellers har I med garanti smovset dem alle i jer, før I kan stave til: God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1.5 dlkoldt vand
- 0.5 dlkogende vand
- 1 dlyoghurt naturel
- 25 gramgær
- 0.25 dlolivenolie
- 1 tsksalt
- 200 gramfrossen spinat
- 400 gramdurum-eller hvedemel
- 8 stkgrillpølser
- 1 stkæg
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 190 grader varmluft.
2 Bland koldt og varmt vand i en skål. Tilsæt yoghurt og smuldr gæren i. Rør godt, til det er opløst, og tilsæt derefter olie og salt.
3 Optø spinaten i mikrobølgeovnen eller i en gryde. Hæld væden fra og rør den fugtige spinat i gærblandingen.
4 Rør melet i lidt efter lidt. Når dejen ikke klistrer mere og begynder at samle sig, ælter du den færdig på et meldækket bord.
5 Del dejen i to lige store stykker, der hver rulles ud i til en cirkel. Skær cirklen i otte trekanter og læg et stykke pølse på det bredeste stykke og rul sammen mod midten.
6 Læg pølsehornene med samlingen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir. Så går pølsehornene ikke op, når de bliver bagt.
7 Lad dem hæve i 40 minutter under et klæde og pensl dem herefter med sammenpisket æg.
8 Bag pølsehornene i ca. 15-20 minutter, til de er gyldne på toppen.
9 Så må der guffes - velbekomme!
Tip
Du kan lave dobbelt portion af spinatdejen og bage spinatboller, som også er skønne i madpakken.



