Lidt om opskriften
20 min
20 min
Sprøde kyllingelår paneret i cornflakes. Vi serverer dem med pommes frites og en salat med vandmelon og forårsløg. Hertil mayo og ketchup. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 100 gramcornflakes
- 1 stkæg
- 700 gramkyllingelår
- 1000 grampommes frites
- 0.5 stkvandmelon
- 3 stkforårsløg
- salat efter eget valg
- dressing efter eget valg
- mayonnaise
- ketchup
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
2 Knus cornflakes i en skål med de bare næver og lidt salt og peber.
3 Pisk ægget sammen i en dyb tallerken og vend først kyllingelårene i pisket æg og derefter i cornflakesblandingen. Tryk lårene godt ned i cornflakesene, så de hænger ved.
4 Læg lårene i et smurt ovnfast fad og drys evt. lidt flere cornflakes over og dryp med lidt olie. Husk at vaske fingre og køkkenredskaber. Steg lårene i ovnen i ca. 30-35 minutter, til kødsaften er klar og kødet er lyst og ikke lyserødt.
5 Bag fritterne i ovnen efter anvisningen på posen.
6 Skræl vandmelon og skær den i tern. Skyl forårsløgene, skær top og bund af og kasser dem. Skær resten af forårsløgene i ringe. Skyl salaten og vend den med vandmelon, forårsløg og dressing efter eget valg. Smag til med salt og peber.
7 Server de sprøde kyllingelår med pommes frites, salat og dyppelse. Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære melonen i tern.
Mere smag: Du kan tilsætte ristede kerner eller nødder i salaten.



