Lidt om opskriften
30 min
20 min
Pebernødder er et must i de fleste børnefamilier, når julen nærmer sig. Vi har gjort den klassiske pebernød en smule sundere ved at erstatte fløden med mælk og smuglet lidt fuldkornsmel i dejen. Men bare rolig, pebernødderne smager stadig super godt - næsten som Digestive kiks med masser af julekrydderier. God fornøjelse - og god jul :o)
Portioner
Ingredienser
- 200 gramsmør- blødt
- 125 gramrørsukker
- 1 dlmælk
- 250 gramhvedemel
- 2 tskstødt kanel
- 1 tskstødt kardemomme
- 2 tskvaniljesukker
- 1/2 tskstødt hvid peber
- 1 tskbagepulver
- 1 tsknatron
- 150 gramgrahamsmel
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
2 Rør smør, sukker og mælk sammen i en røremaskine eller med et piskeris. Sigt nu alle de øvrige ingredienser i skålen. Til sidst vil der ligge noget grahamsmel tilbage i sien, fordi det er grovere end de øvrige ingredienser. Det hælder du bare i skålen. Rør til du har en ensartet masse, der lige nøjagtigt slipper fingrene, når du rører ved den.
3 Rul lange pølser på tykkelse med en pegefinger ud på et meldrysset bord. Skær pølserne i små stykker og tril dejen til runde pebernødder på størrelse med en gammeldags glaskugle. Læg dem med lidt mellemrum på en bageplade med bagepapir. Bag pebernødderne af et par omgange i ovnen i ca. 10 minutter, til de er svagt gyldne på toppen. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af. Så er der pebernødder - i hvert fald til de næste par dage!
4 Velbekomme :o)
Tip
Er du mere til de klassiske pebernødder, har vi selvfølgelig også en opskrift på dem. Du kan finde den lige her.



