Squashspaghetti med kyllingerester og pesto

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 50 gramgræskarkerner
  •  rester fra helstegt kylling
  • 150 gramfuldkornsspaghetti
  • 1 fedhvidløg
  • 75 gramfeta i tern
  • 150 gramsoltørrede tomater i olie
  • 1 stksquash
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Hvis du skærer squashen som spaghettier og blander dem med almindelig fuldkornsspaghetti, bliver det pludselig meget sjovere at spise grøntsager! Retten er beregnet som dagen-derpå-ret, hvor du bruger resterne fra en helstegt kylling. God fornøjelse :o)

Fremgangsmåde

1. Rist græskarkernerne på en tør pande og stil dem til side. Pil kyllingekødet i mindre stykker, krydr med salt og peber og steg det på en pande i lidt olivenolie. Kog pastaen efter anvisningen på pakken.

2. Blend hvidløg, feta og soltørrede tomater, dryppet af for olie, i en blender eller en minihakker, til det har konsistens som en pesto. Hvis den er for tyk og sej, kan du tilsætte lidt olivenolie eller lage fra fetaen. Smag til med salt og peber.

3. Vask squashen og kør den gennem et "spaghettijern" til grøntsager, der kan købes billigt i de fleste isenkræmmerbutikker. Hvis ikke du har et "spaghettijern", kan du sagtens lave spaghettierne alligevel. Skær først squashen i meget tynde skiver. Læg skiverne oven på hinanden og skær dem nu i tynde strimler, ligesom spaghetti.

4. Bland squash, spaghetti, pesto og kylling godt sammen. Drys med ristede græskarkerner og evt. lidt grønt på toppen, hvis du har det på lager.

5. Velbekomme :o)

Tip

Har du ikke kød tilovers, kan du sagtens stege et par kyllingefileter, eller helt undlade kød.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre