Stegt svinefilet med flødesauce, kartofler og kogt blomkål

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1 stkmarineret grillfilet
  • 650 gramaspargeskartofler
  • 2 dlvand
  • 10 dlkogende vand
  • 1 stkblomkål
  • 10 stkradiser
  • 2 dlcreme fraiche 9 %
  • 1 fedhvidløg
  • 100 gramperleløg
  • 2.5 dlkaffefløde
  • 1 terninggrøntsagsbouillon
  • 0.5 spsktørret timian
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
  •  majsstivelse
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Stegt svinefilet med flødesauce, kartofler og kogt blomkål

I samarbejde med

Her har vi lavet en lækker svinefilet med aspargeskartofler, som vi serverer med flødesauce, kogt blomkål, radiser og dressing med perleløg. God fornøjelse!

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 1 stkmarineret grillfilet
  • 650 gramaspargeskartofler
  • 2 dlvand
  • 10 dlkogende vand
  • 1 stkblomkål
  • 10 stkradiser
  • 2 dlcreme fraiche 9 %
  • 1 fedhvidløg
  • 100 gramperleløg
  • 2.5 dlkaffefløde
  • 1 terninggrøntsagsbouillon
  • 0.5 spsktørret timian
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
  •  majsstivelse

Fremgangsmåde

1. Varm en pande op med lidt olivenolie. Brun den marinerede svinefilet af på alle sider. Sørg for, at få al marinaden med.

2. Skyl og skrub kartoflerne og kog dem møre i saltet vand. Er kartoflerne meget store, skær dem i mindre stykker.

3. Når kødet er blevet brunet godt af, hæld 2 dl vand på panden. Læg et låg ovenpå, skru ned for varmen og lad det simre, til kødet er gennemstegt. Det tager ca. 20 minutter - alt efter tykkelse.

4. Sæt vand til at koge i en elkedel. Skyl blomkålen og fjern bladene. Skær det herefter i små buketter, kom dem i en gryde med det kogende vand og læg låg på. Lad dem koge i ca. 5 minutter - afhængigt af, hvor møre du vil have dem.

5. Skyl radiserne og skær dem i små både. Hæld dem i en lille skål og stil til side. Bland creme fraiche, presset hvidløg og hakkede perleløg sammen til en dressing. Smag til med salt og peber.

6. Når svinefileten er færdig, tag den af panden med en tang eller en gaffel. (Husk at gemme al væsken fra panden til sauce). Lad fileten hvile på et spækbræt.

7. Hæld fløde, bouillon og timian på panden sammen med væsken fra svinefileten. Varm saucen op og smag til med salt og peber. Er saucen for tynd, jævn evt. med lidt majsstivelse rørt op i vand.

8. Server den lækre svinefilet i skiver med kartofler, sauce og kogt blomkål toppet med dressing og radiser. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at blande dressingen til blomkålen.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre