Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
30 min
0 min
Stegte ris er en super god måde at få brugt de der ofte lidt for mange rester, der er tilovers, når familien har fået ris til aftensmad - vi koger i hvert fald altid for mange! Har du ikke ris tilovers, kan du bare koge en flok, overhælde dem med koldt vand og lad dem køle helt af før brug. Her har vi brugt rester fra koteletter med sennepssauce - og masser af grønt :o)
Portioner
Ingredienser
- 200 gramgulerødder
- 250 gramchampignon
- 1 stkgul peberfrugt
- 6 stkforårsløg
- stegte koteletter
- 150 grambønnespirer
- 3 stkæg
- 8 spsksoya
- kolde kogte ris
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Skræl gulerødderne og skær dem i skiver på skrå. Skyl og rens champignoner, peberfrugt og forårsløg. Skær champignoner i skiver, peberfrugterne i strimler og forårsløgene i skiver på skrå - gem evt. lidt af toppen til pynt. Skyl bønnespirerne grundigt og skær kødet i tynde strimler. Husk at vaske fingre og køkkenredskaber efterfølgende.2
Pisk æggene sammen og steg dem til røræg i lidt olivenolie i en wok eller dyb pande. Stil dem til side.3
Lynsteg nu grøntsagerne ved høj varme i lidt olivenolie i wok eller pande sammen med halvdelen af soyaen. Tilsæt kød og steg videre i et minute eller to. Tilsæt risene og steg videre under omrøring, til de er gennemvarme. Tilsæt til sidst røræg og bønnespirer og rør godt.4
Smag til med lidt mere soya og server med lidt grønt på toppen, hvis du har noget på lager. Du kan også bruge lidt af toppen fra forårsløgene.5
Velbekomme :o)Tip
Har du fiskesauce, østersauce eller sød chilisauce i køleskabet, så tilsæt evt. lidt efter behag, når du smager til. Så kan du give de stegte ris lidt ekstra smag, hvis du synes. Gem en rest stegte ris til ungernes madpakker - det er super lækkert.