Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
30 min
0 min
Svensk pølseret er en klassiker for alle børn af 80'erne og 90'erne - og med rette, for den smager virkelig godt! Her har vi peppet den klassiske version op med kylling og spinat og serveret med gnavergrønt som tilbehør. Opskriften er beregnet til to dage, så husk at gemme halvdelen til i morgen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1000 gramkartofler
- 2 stkløg
- 500 gramkyllingefilet
- 4 stkgrillpølser
- 140 gramtomatpuré
- 2 dåsehakkede tomater
- 1 dlketchup
- 3 dlmælk
- 2.5 spskpaprika
- 300 gramhelbladet frossen spinat
- 10 stkcherrytomater
- 0.5 stkagurk
- 0.5 stkgrøn peberfrugt
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Skræl kartoflerne og kog dem møre i saltet vand. Overhæld dem med koldt vand, så de køler af, og skær dem herefter i mundrette bidder.2
Hak løgene og skær kyllingen i mindre stykker. Husk at vaske fingre og køkkenredskaber efterfølgende. Svits begge dele i lidt olivenolie, til det har taget farve. Altså ikke fingrene og køkkenredskaberne, men løgene og kyllingen!!3
Skær kartofler og pølser i mundrette bidder. Tilsæt dem sammen med tomatpuré, hakkede tomater, halvdelen af ketchuppen, mælk, paprika og spinat. Lad hele molevitten småsimre i 5-10 minutter til det hele er gennemvarmt.4
Smag til med salt, peber og evt. lidt mere ketchup og server med skyllede cherrytomater, agurk og peberfrugt skåret i stave som gnavergrønt.5
Velbekomme!Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til være med til at skære de kogte kartofler og pølserne i mindre stykker. De kan også skære gnavergrønt i stave.
Vi har pillet fløden ud af vores svenske pølseret, fordi vi synes, at den egentlig smager rigtig godt bare med mælk. Men har du lidt fløde i køleskabet, kan du sagtens erstatte noget af mælken - eller det hele - med fløde. Og du vælger selvfølgelig helt selv, om det skal være den fedtfattige madlavningsudgave eller den fuldfede festlige piskefløde!