Svinemørbrad med kartofler, jordskokker og pikantsauce

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 600 grambagekartofler
  • 500 gramjordskokker
  • 1 stksvinemørbrad
  • 2 dlkoldt vand
  • 50 gramgræskar- eller solsikkekerner
  • 100 grampikantost
  •  tørret oregano eller timian
  • 2 stkæbler
  • 0.5 stkcitron
  •  akaciehonning*
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
  •  bagepapir
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Glæd dig til lækker svinemørbrad med sprøde kartoffelbåde og nem jordskoksalat. Det hele bliver serveret med pikantsauce. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 225 grader varmluft. Skrub kartofler og jordskokker rene. Skær kartoflerne i tynde både, læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og vend dem med en god slat olivenolie. Drys med krydderi efter eget valg. Læg jordsjokkerne i et ovnfast fad og vend dem med olivenolie. Bag begge dele i ca. 30 minutter i ovnen, til de er smukt gyldne. Husk at vende dem undervejs.

2. Skær evt. de største og mest genstridige sener af mørbraden med din bedste og skarpeste kniv - men pas på på fingrene! Krydr mørbraden med salt og peber og brun den godt af i lidt olivenolie på en stor pande - gerne en med tilhørende låg.

3. Tilsæt vand i panden med mørbraden, læg låg på og lad den stege videre ved middelvarme i ca. 20 minutter, til den er gennemstegt eller svagt rosa i midten - helt efter smag.

4. Hvis du ikke har et låg, kan du lægge en anden pande ovenpå - eller bruge staniol. Husk at gemme væden fra panden til saucen. Tag mørbraden af panden og lad den trække utildækket på et spækbræt, mens du gør resten færdig.

5. Rist græskar- eller solsikkekerner på en tør pande til de har taget farve og lad dem køle af på en tallerken. Bring væden fra mørbraden i kog, tilsæt pikantost og rør godt. Tilsæt lidt tørret oregano eller timian og smag til med salt og peber.

6. Skyl æblerne og skær dem i bidder. Bland dem med de lune jordskokker, ristede kerner, revet citronskal og saften fra citronen. Smag til med akaciehonning, salt og peber. Server den saftige mørbrad med sprøde kartofler, sovs og jordskokkesalat. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn skrubbe jordskokkerne og skære æblerne i mindre stykker.

 
Sikker køkkenkniv til børn

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre