Mørbrad med kartofler, råkost og svampesovs

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1000 gramkartofler
  • 1 stksvinemørbrad
  • 40 grammandler*
  • 400 gramgulerødder*
  • 200 gramvindruer
  •  dressing efter eget valg
  • 200 gramchampignon
  • 1 terninghønsebouillon
  • 2 dlmadlavningsfløde 8 %
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
  •  maizena
  •  smør
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Her har vi lavet en virkelig lækker ret med svinemørbrad, bagte kartofler, svampesovs og råkost med revne gulerødder, vindruer og ristede mandler. Lav den i ovnen eller på grillen, hvis vejret er til det. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 220 grader varmluft eller fyr op under grillen, hvis vejret er til det.

2. Begynd med at ordne kartoflerne - skræl eller skrub dem. Skær dem i mundrette stykker og læg dem i et ovnfast fad. Vend dem med en god slat olivenolie og krydr med salt og peber. Bag dem i ovnen eller under låg på grillen.

3. Puds mørbraden ved at skære de værste sener og fedtlag af med din allerbedste og fineste kniv. Men husk at passe på dine fine fingre ved samme lejlighed!

4. Krydr mørbraden med salt og peber og brun den hurtigt af i lidt olivenolie på en pande eller på den varme grill. Læg mørbraden oven på kartoflerne og lad det hele stege videre i ca. 25 minutter, til mørbraden er gennemstegt eller svagt rosa - alt efter temperament.

5. Lav imens sovs og råkost klar. Rist mandlerne på en tør pande til de har taget lidt farve. Lad dem køle af på en tallerken og skær dem i mindre stykker. Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af rivejernet. Bland mandler og gulerødder med halverede vindruer sammen med en valgfri dressing.

6. Skyl og rens champignonerne og skær dem i kvarte. Steg dem i smør ved høj varme på en pande. Tilsæt bouillon og madlavningsfløde og bring saucen i kog. Jævn saucen med Maizena eller mel rystet sammen med lidt vand. Bring saucen i kog igen og smag til endnu engang. Tilsæt evt. lidt mere bouillon, salt, peber eller honning efter smag.

7. Tag mørbraden ud og dæk den til på et spækbræt. Stil fadet med kartoflerne tilbage i ovnen, skru op til 250 grader og lad dem få lidt farve, mens kødet trækker.

8. Skær mørbraden ud og server med de bagte kartofler, sovs og råkost. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære kartofler i mundrette stykker. De kan også skære vindruer og skrælle gulerødder.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre