Tacos med kylling og grønt

Ingredienser

  • Tacos
  • 1 stkløg
  • 1 fedhvidløg
  •  salat efter eget valg
  • 1 stkrød peberfrugt
  • 300 gramgulerødder*
  • 400 gramkyllingeinderfilet
  • 1 tskkarry
  • 1/2 spskallroundkrydderi
  • 1 tskspidskommen
  • 1/2 dlvand
  • 50 gramrevet ost
  • 8 stktacoskaller
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
  • Purløgsdressing
  • 1/2 pottepurløg
  • 2 dlskyr*
  • 1/2 dlmayonnaise
  • 1 spsksød sennep
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Tacos er en favorit hos rigtige mange børn og voksne - i hvert fald hos os hos Mambeno. De kan fyldes med alskens gode sager, og her har vi valgt lækker kylling og grønt - og toppet med revet ost og en hurtig purløgsdressing. God fornøjelse :o)

Fremgangsmåde

1. Hak løg og hvidløg fint. Skyl salaten og skær den i strimler. Vask peberfrugten, befri den for kerner og skær den i tern. Skræl gulerødderne og skær dem i stave til gnavergrønt. Skær kyllingen i fine strimler - husk at vaske fingre og køkkenredskaber, når du har rørt ved rå kylling.

2. Steg løg og hvidløg blødt i lidt olivenolie på en pande. Tilsæt kyllingestrimlerne og steg videre, til de har fået stegeskorpe. Tilsæt karry, allroundkrydderi, spidskommen og vand og steg et par minutter, til væsken er kogt lidt ind. Smag til med salt og peber.

3. Lun imens tacoskallerne i ovnen og rør en hurtig dressing sammen af skyllet og hakket purløg, skyr, mayonnaise og sød sennep. Stil salat, grønt, ost og dressing på bordet i små skåle så både børn og voksne kan lave deres helt egen favorittaco. Så må der gabes - og der er præmie til dem, der kan spise en hel taco, uden den knækker i småstykker!

4. Velbekomme :o)

Tip

Du kan sagtens købe revet ost i supermarkedet. Men det er meget billigere at købe et helt stykke ost, som du både kan bruge til revet ost, ostestave til madpakkerne og skære i skiver til en lun bolle om eftermiddagen. Og så slipper du også for underlige E-numre på middagsbordet :o)

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre