Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
30 min
0 min
Tacoskaller med oksekød er en nyklassiker hos de fleste børnefamilier. Lad ungerne komponere deres helt egen favorittaco, gab højt og se, hvem der kan spise en hel taco, uden den knækker midt over! God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 2 stkløg
- 400 gramhakket oksekød
- 300 gramgulerødder
- 2 dlvand
- 1 terningoksebouillon
- 75 gramrevet ost
- salat efter eget valg
- 4 stktomater
- 0.5 stkagurk
- ketchup
- tacoskaller
- dressing efter eget valg
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1
Hak løgene fint. Stil den ene halvdel til side og steg den anden halvdel i lidt olivenolie på en pande, til det har taget farve. Tilsæt kødet og steg videre under omrøring, indtil kødet er brunet godt af.2
Skræl og riv gulerødderne på den grove side af et rivejern, tilsæt dem til kødblandingen og rør godt.3
Tilsæt vand og bouillonterning og lad det simre i 5-10 minutter - gerne længere, hvis du har tid. Smag til med salt og peber.4
Riv osten, hvis du ikke har købt den færdigrevet i supermarkedet, og skær salaten i strimler. Skær tomater og agurker i tern og sæt det hele på bordet i små skåle sammen med resten af løget, kød, ketchup og dressing - eller tacosauce, hvis du kan finde det i supermarkedet. Varm tacoskallerne efter anvisningen på pakken, lad alle i familien sammensætte deres helt egen favorittaco og gab så højt, I kan!5
Velbekomme!Tip
Du kan sagtens købe revet ost i supermarkedet. Men det er meget billigere at købe et helt stykke ost, som du både kan bruge til revet ost, ostestave til madpakkerne og skære i skiver til en lun bolle om eftermiddagen.
Og så slipper du også for underlige E-numre på middagsbordet.