Lidt om opskriften
35 min
0 min
En lækker tærte med gedeost og spinat. Tærten serveres med en fyldig salat lavet af en færdigsnittet salat med dressing vendt med feldsalat og cherrytomater. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 275 gramtærtedej
- 35 gramspæde spinatblade
- 4 stkæg
- 200 gramhytteost
- 180 gramgedeost
- 35 gramfeldsalat
- 200 gramcherrytomater
- 310 gramdagens salat med dressing
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 180 grader. Fordel tærtedejen i et tærtefad og skær evt. lidt af siderne. Prik bunden med en gaffel og bag bunden i ovnen i ca. 5 min. Tag bunden ud og skru ovnen op på 200 grader varmluft.
2 Skyl spinaten grundigt. Varm en pande op med lidt olivenolie og steg spinaten til den falder lidt sammen. Rør æg, hytteost, spinat, salt og peber sammen i en skål.
3 Skær gedeosten i skiver. Hæld æggemassen over tærtebunden og fordel gedeosten på toppen. Bag tærten i ovnen i ca. 25 min. til æggemassen har sat sig og fået en gylden overflade.
4 Imens tærten bager: Skyl feldsalaten og cherrytomaterne. Skær cherrytomaterne ud efter eget ønske og vend feldsalaten sammen med dagens salat og den tilhørende dressing.
5 Server den lækre tærte med sprød salat som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn røre tærtefyldet sammen.



