Lidt om opskriften
35 min
0 min
En nem og velsmagende tærte med skinkestrimler og revet squash. Serveret med en lækker grov salat af spidskål, persille, appelsiner og mandler. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 275 gramtærtedej
- 0.5 stksquash
- 3 stkæg
- 200 gramhytteost
- 100 gramskinkestrimler
- 0.5 stkspidskål
- 2 stkappelsin
- 1 pottepersille
- 50 grammandler
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
2 Fordel dejen i en smurt tærteform og skær evt. lidt af siderne - alt efter hvor stor din tærteform er. Prik bunden med en gaffel og bag bunden i ovnen i ca. 5-8 min. Tag bunden ud og skru herefter ovnen op på 200 grader varmluft.
3 Imens tærtebunden bager: Skyl squashen og riv den på den grove side af et rivejern. Rør æg, hytteost, squash, skinkestrimler og salt og peber sammen.
4 Hæld tærtefyldet over tærtebunden og bag tærten i ca. 20 min. til tærtefyldet har sat sig og tærten har fået en gylden overflade.
5 Snit spidskålet fint - brug evt. et mandolinjern (pas på fingrene!). Pil eller skær skrællen af appelsinerne og skær dem i mundrette stykker. Skyl persillen og hak persillen og mandlerne fint. Vend ingredienserne sammen med olivenolie, salt og peber.
6 Server tærten med den grove appelsinsalat som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn røre tærtefyldet sammen.



