Tomat- og kokossuppe med rejer

Ingredienser

( 2 voksne og børn )

  • 1 stkløg
  • 1 fedhvidløg
  • 200 gramgulerødder*
  • 1 stkrød peberfrugt
  • 1 tskspidskommen
  • 1/2 spsktørret oregano
  • 2 dåsehakkede tomater
  • 5 dlvand
  • 100 gramfuldkornspastaskruer
  • 4 dlkokosmælk
  • 200 gramstore rejer
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Det her er altså virkelig en af de bedste supper, du kan forestille dig! Kombinationen af tomat og kokos er super god - og så har vi toppet suppen med en håndfuld store rejer. Men dem kan du sagtens droppe, hvis du synes. Suppen er fyldt med grøntsager i tern og fuldkornspasta - så den både får lidt fylde og bid. God fornøjelse :o)

Fremgangsmåde

1. Hak løg og hvidløg fint. Skræl gulerødderne, skyl peberfrugten og fjern kernehuset og skær gulerødder og peberfrugt i fine tern.

2. Svits nu alle grøntsagerne i lidt olivenolie i en gryde sammen med spidskommen og oregano. Lad det hele stege i et par minutter, til grøntsagerne har taget en smule farve.

3. Tilsæt hakkede tomater, vand og pasta og bring suppen i kog. Lad den simre i ca. ti minutter, eller til pastaskruerne er færdige. Tilsæt kokosmælk og bring suppen i kog igen og smag til med salt og peber.

4. Tilsæt til sidst rejerne. Er de rå, så lad suppen simre i tre- fem minutter, til rejerne er lyserøde og gennemstegte. Er rejerne forkogte, skal de blot være gennemvarme. Pas på ikke at give rejerne for meget, da de nemt bliver tørre.

5. Server suppen i dybe tallerkener og pynt med lidt hakket grønt, f.eks. persille, hvis du har det på lager.

6. Velbekomme :o)

Tip

Vi har lavet suppen med grøntsager i fine tern, så den får lidt mere fylde og "bid". Du kan også vælge at blende suppen med en stavblender, så grøntsagerne er lidt mere camouflerede. Men i så fald skal du koge pastaskruerne i en gryde for sig og først tilsætte dem til sidst, når du har blendet suppen.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre