Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
Torsk er en god fisk til børn, da den er meget mild i smagen. Og for at gøre den ekstra børnevenlig, er torsken her bagt i hyldeblomstsaft og serveret med lækker sellerimos og blommekompot :o)
Portioner
Ingredienser
- 250 gramkartofler
- 1/2 stkknoldselleri
- 25 gramsmør
- 1/2 dlmælk
- 2 stktomater
- 2 stkblommer
- 1/2 spskakaciehonning
- 1 dlkoncentreret hyldeblomstsaft
- 225 gramtorskefilet
- 50 gram spegepølse
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1
Skræl kartofler og selleri og kog begge dele helt møre i en gryde med vand - uden salt. Hæld vandet fra, tilsæt smør og mælk og rør det til en mos med et piskeris. Smag til med salt og peber.2
Vask tomaterne og skær toppen, hvor stilken har siddet, af. Udhul tomaterne ved at fjerne kernerne med en teske. Skær herefter tomatkødet i fine tern. Fjern stenen fra de vaskede blommer og skær dem i fine tern. Bland blommer, tomater, akaciehonning og en sjat hyldeblomstsaft i en skål. Smag til med salt og peber og stil det til side.3
Opvarm ovnen til 185 grader varmluft. Skær torsken ud i fire stykker, så der er et til hver. Læg torskestykkerne i et ovnfast fad og hæld resten af hyldeblomstsaften over. Krydr med lidt salt og peber og bag torsken i ovnen i ca. 15 minutter, eller til der kommer små mælkehvide bobler på oversiden. Du kan også tjekke, om fisken skiller sig ad i flager, når du trykker på det med en gaffel - så er den færdig. Husk at gemme den indkogte hyldeblomstsaft i bunden af fadet og dryp det over torsken, når den skal serveres.4
Skær spegepølsen i fine tern og rist dem på en pande. Start med at lægge ternene på en kold pande og tænd så for varmen, så bliver de lettere sprøde.5
Server torsken med sellerimos og lidt af hyldeblomstsaften fra fadet. Top med blommekompot, lidt sprødristet spegepølse samt lidt grønt, hvis du har det på lager. Velbekomme :o)Tip
Der er beregnet 225 gram torsk til opskriften. Det svarer til en af de blå pakker i køledisken. Er et enkelt stykke torsk til hver ikke nok, så husk at købe lidt ekstra.