Bagte nudler med torsk, æbler og karry

Ingredienser

  • 250 gramfuldkornsnudler
  • 1 stkløg
  • 2 stkporre
  • 2 stkæbler
  • 150 gramgulerødder
  • 300 gramtorskefilet
  • 2 tskkarry
  • 5 dlkogevand
  • 1 terninggrøntsagsbouillon
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Bagte nudler med torsk, æbler og karry

I samarbejde med

3.6, Meget populær

Torsk, æbler og karry er ret vilde med hinanden! Og vores ellers ikke helt vildt fiskespisende unger er også ret vilde med kombinationen i retten her. Et hurtigt fad med fuldkornsnudler, grøntsager - og torsk, æbler og karry. En super god måde at få ungerne til at smage fisk på. Du bestemmer jo selv, vor store stykkerne skal skæres ;o)

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 250 gramfuldkornsnudler
  • 1 stkløg
  • 2 stkporre
  • 2 stkæbler
  • 150 gramgulerødder
  • 300 gramtorskefilet
  • 2 tskkarry
  • 5 dlkogevand
  • 1 terninggrøntsagsbouillon
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 180 grader varmluft.

2. Kog nudlerne næsten møre efter anvisningen på pakken og hæld kogevandet fra i en skål - det skal du bruge om lidt :o)

3. Hak løget fint. Fjern top og bund og rens porrerne grundigt for jord - husk at tjekke mellem bladene. Der kan nemt gemme sig lidt skidt. Skyl æblerne og skær dem i tynde både. Skræl gulerødderne og skær dem i mundrette bidder på skrå. Skær til sidst torsken i tern. Hvis dine unger får makspuls ved udsigten til fisk, så hak kødet fint.

4. Steg nu løg og porre i lidt olivenolie på en pande sammen med karryen og krydr med salt og peber. Det skal blot lige tage lidt farve, og porrerne falde sammen. Hæld kogevand og bouillonterning ved og lad det simre i kort tid, indtil bouillonterningen er opløst.

5. Bland grøntsags- og buillonblandingen sammen med nudler og gulerødder i et ovnfast fad. Top med torsken - eller bland den sammen med nudlerne, hvis den skal skjules!

6. Bag retten i ovnen i ca. 15-20 minutter, eller til torsken er gennembagt, men ikke tør.

7. Server med lidt friske æblebåde og lidt grønt på toppen, hvis du har det på lager. Velbekomme :o)

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre