Trifli med æbler, makroner og flødeskum

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 500 gramæbler
  • 120 gramsukker
  • 0.5 dlvand
  • 1 stkvanillestang
  • 2.5 dlpiskefløde
  • 200 grammakroner
Føj til indkøbsliste
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Det er så dejligt at bruge alle æblerne fra haven til lækre juicer og desserter. Og har du ikke æbler på træerne, kan du købe en pose smagfulde æbler i supermarkedet og f.eks. lave en fantastisk æbletrifli med makroner og flødeskum. Det er super nemt og smager skønt. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Skræl æblerne, fjern kernehusene og skær æblerne i mindre stykker.

2. Kog æblerne i en gryde med låg sammen med sukker, vand, vanillekorn og selve vanillestangen, til konsistensen er som kompot. Det tager ca. ti minutter. Bliver kompotten for fast, kan du tilsætte lidt mere vand. Smag til, lad kompotten køle af og fjern vanillestangen.

3. Pisk fløden til blød flødeskum og knus makronerne i en pose. Lad ungerne hjælpe - de synes det er super sjovt at være makronknusere!

4. Kom nu først æblekompot nederst i en stor skål eller i små portionsglas. Fordel de knuste makroner ovenpå og top til sidst med flødeskum.

5. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børn i køkkenet: Lad børnene skære de skrællede æbler i små stykker, og så vil de elske at knuse makronerne! Får du ikke brugt alle æblerne til æbletriflien, har vi lavet et par tips til hvordan du opbevarer dem eller ellers får dem brugt. Læs mere lige her.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre