Tyrkisk pide med salat

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 4 dlkoldt vand
  • 1 dlkogende vand
  • 25 gramgær
  • 2 spskolivenolie
  • 200 gramrugmel
  • 500 gramhvedemel
  • 1 tsksalt
  • 1 stkløg
  • 1 fedhvidløg
  • 1 stkaubergine
  • 400 gramhakket oksekød
  • 1 dåsehakkede tomater
  • 1 spskpaprika
  • 0.5 spskfrisk eller tørret rosmarin
  • 2 stkæg
  • 300 gramgulerødder*
  • 200 gramfrosne ærter
  •  salat efter eget valg
  •  dressing efter eget valg
  •  salt
  •  peber
  •  ketchup
  •  bagepapir
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Tyrkisk pide er nærmest en blanding af pizza og calzone - halvåben, nem at spise og så smager de fantastisk! Her har vi fyldt dem med oksekød og aubergine. De er super lækre til aftensmaden og gode i madpakken. Vi har lavet en kort video, der viser, hvordan du folder dem. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Bland koldt og kogende vand sammen i en skål og rør gær og olie ud i vandet. Tilsæt rugmel, hvedemel og salt og ælt dejen sammen, til den er smidig. Tilsæt lidt mere mel, hvis dejen klistrer og lad dejen stå, imens du laver sovsen. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

2. Hak løg og hvidløg. Skyl auberginen og skær den i mindre tern. Svits løg og hvidløg i lidt olie i en dyb pande eller gryde. Tilsæt aubergineternene og lad dem stege i ca. 5 minutter.

3. Tilsæt det hakkede oksekød og lad det brune godt af. Tilsæt hakkede tomater, paprika og rosmarin. Smag sovsen til med salt og peber.

4. Del nu dejen, så der er to stykker pr. mand i familien. Du kan også lave dem mindre, så der bliver flere. Hæld mel på bordet og rul dejen ud med en kagerulle i små ovale forme.

5. Læg dejstykkerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Fordel fyldet i midten men hold 2 cm af kanterne fri. Fold dejen sammen over fyldet på den lange led og klem dem forsigtigt sammen i enderne, men lad der være en åbning i midten.

6. Pisk æggene sammen og hæld en skefuld æg over fyldet. Bag de tyrkiske pide i ovnen ca. 25 minutter.

7. Skræl imens gulerødderne og skær dem i tynde skiver. Hæld kogende vand over de frosne ærter og bland begge dele sammen med skyllet salat. Top med dressing efter eget valg.

8. Servér de lækre pide med ketchup og sprød salat.

9. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børn i familien: Lad dine børn være med til at lave dejen. De kan også skære gulerødderne til salaten.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre