Wienerschnitzel med kartofler og smørsovs

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 600 gramkartofler
  • 400 gramgulerødder*
  • 300 gramfrosne ærter
  • 4 stkskinke- eller wienerschnitzler
  • 1 stkæg
  • 100 gramrasp
  •  salt
  •  peber
  •  kapers
  •  høvlet peberrod
  •  smør
  •  olivenolie
  •  citron
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Så kan du godt finde dine slidte lederhosen frem fra skabet og begynde at lære ungerne at jodle! Her får du nemlig opskriften på den klassiske wienerschnitzel a la tyrol med kartofler, kogte ærter, smørsovs - og kapers og revet peberrod til de ældste ganer. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Kog kartoflerne i saltet vand, til de er lige nøjagtigt møre, når du prikker i dem med en gaffel. Hæld vandet fra.

2. Skræl gulerødderne, skær dem i lidt mindre stykker og kog dem sammen med ærterne i ca. 5 minutter, så gulerødderne stadig har lidt bid.

3. Bank schnitzlerne flade med hånden. Pisk ægget sammen med en gaffel i en dyb tallerken. Hæld raspen ud på en dyb tallerken og bland det sammen med lidt salt og peber. Vend nu først schnitzlerne i ægget og efterfølgende i raspen. Steg schnitzlerne på en pande i en blanding af smør og olivenolie.

4. Tag schnitzlerne af panden, kom lidt mere smør på og varm op til det bruser. Krydr med lidt salt og peber.

5. Server schnitzlerne med kartofler, grøntsager og lidt smørsovs - og kapers, peberrod og en skive citron til de mest trænede ganer!

6. Guten Appetit!

Tip

Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn skrælle gulerødderne og hælde ærter i gryden. De kan også hjælpe med at banke schnitzlerne flade med hånden.  For en gang skyld må de slå på maden. Det er ret sjovt!

Egentlig er wienerschnitzler lavet af kalvekød, men det er ikke altid, at det kan fås i alle supermarkeder, ligesom det ofte er meget dyrt. Derfor har vi brugt skinkeschnitzler i opskriften.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre