Lidt om opskriften
35 min
0 min
En lækker burger - helt uden kød. Vi har lavet bøffer af sorte bønner og lagt dem sammen med masser af grønt og en simpel basilikummayo serveret i en fuldkornsburgerbolle. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 dåsesorte bønner på dåse
- 1 stkrødløg
- 1 fedhvidløg
- 60 gramhavregryn
- 1 stkæg
- 0.5 terninggrøntsagsbouillon
- 10 stkcherrytomater
- 0.5 stkagurk
- 500 gramstenfri vindruer
- 2 stkhjertesalat
- 1 pottefrisk basilikum
- 6 spskmayonnaise
- 1 spskeddike
- 4 stkfuldkornsburgerboller
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Kom de sorte bønne i en si og overhæld dem med vand. Pil skrællen af rødløg og hvidløg. Skær halvdelen af rødløget og hele hvidløget i grove tern.
2 Kom de sorte bønner, rødløg, hvidløg, havregryn, æg og bouillon i en blender og blend det til en fast masse. Lad farsen trække i 5 min.
3 Imens farsen trækker: Skyl cherrytomater og agurk. Skær agurken i skiver. Skær cherrytomaterne og den anden halvdel af rødløget i små tern og vend det sammen med en sjat olivenolie, salt og peber.
4 Varm en pande op med olivenolie. Brug en spiseske til at komme farsen på panden i den størrelse, du foretrækker dine bøffer. Steg bøfferne til de har en fast konsistens og gylden overflade på begge sider.
5 Skyl vindruer, hjertesalat og basilikum.
6 Blend basilikum sammen med mayonnaise, eddike, salt og peber - brug evt. en minihakker. Kom basilikummayoen i en lille skål.
7 Lun burgerbollerne på en brødrister eller i ovnen.
8 Stil alle ingredienser på bordet og lad hele familien sammensætte deres egen burger med vindruer som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skylle grøntsagerne.
Ekstra smag: Server med husets yndlingsdressing.



