Vegetardeller med couscous. Hertil pastasalat med pesto og pinjekerner.

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 100 gramcouscous
  • 250 gramfuldkornspasta
  • 200 gramgulerødder*
  • 0,5 stksquash
  • 1 stkløg
  • 2 fed hvidløg
  • 200 gramfeta i tern
  • 3 stkæg
  • 75 gramrucola eller anden salat
  • 3 stktomater
  • 90 gramsoltørrede tomater i olie
  • 25 grampinjekerner
  • 90 gramrød pesto
  •  olivenolie
  •  rapsolie
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Her har vi lavet super lækre og nemme vegetardeller lavet på kogt couscous, revet squash, gulerødder og æg. Vi serverer dellerne med en pastasalat vendt med rucola, tomater, pesto, feta og pinjekerner. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Kog couscous efter anvisningen på pakken. Kog også pastaerne efter anvisningen på pakken og overhæld dem herefter med koldt vand.

2. Skræl gulerødderne, skyl squashen og pil skrællen af løg og hvidløg. Riv grøntsagerne på den grove side af et rivejern og hak hvidløget fint.

3. Bland de revne grøntsager, hvidløg, couscous, 1/3 smuldret feta, æg, salt og peber sammen i en skål. Tilsæt evt. lidt havregryn, mel eller lignende hvis farsen virker for våd.

4. Varm en pande op med en blanding af oliven- og rapsolie. Form dellerne med en spiseske og steg dem gyldne på begge sider til de har en fast konsistens.

5. Imens dellerne steger: Skyl rucola og tomater. Skær tomaterne ud i den ønskede størrelse og skær de soltørrede tomater i mindre stykker. Rist pinjekernerne på en tør pande.

6. Vend pastaen sammen med pesto, rucola, tomater, soltørrede tomater, resten af fetaen, salt og peber. Drys med ristede pinjekerner på toppen.

7. Server de sprøde vegetardeller med den lækre pastasalat. Velbekomme!

Tip

Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skylle alle grøntsagerne og skrælle gulerødderne.  

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre