Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
60+ min
0 min
Det er måske store ord, men vi synes, at denne opskrift på ris a la mande er den bedste, der findes. Vi håber, du og din familie synes det samme. God fornøjelse - og rigtig glædelig jul!
Portioner
Ingredienser
- 1 dlvand
- 50 gramrørsukker
- 100 gramgrødris
- 2 stkvanillestænger
- 6 dlsødmælk
- 100 grammandler
- 2.5 dlpiskefløde
- kirsebærsauce
- mandelgave
Fremgangsmåde
1
Bring vand, sukker og ris i kog i en gryde og kog videre under omrøring i 2 min.2
Skrab kornene ud af vaniljestængerne med en kniv og tilsæt både vaniljestænger- og korn sammen med sødmælken.3
Bring i kog, skru ned for varmen og lad grøden koge i 35-50 minutter under låg alt efter typen af ris.Det er vigtigt, at grøden koger, men den skal også kun lige koge.4
Rør i grøden et par gange undervejs. Tilsæt evt. lidt mere mælk undervejs, hvis grøden bliver tør.5
Tag grøden af varmen og stil den til afkøling - evt. bredt ud på en bradepande med bagepapir i det fri, så går det hurtigere.6
Smut imens mandlerne og hak dem groft. Husk at gemme en hel mandel til den heldige vinder af mandelgaven!7
Pisk fløden let - pas på den ikke bliver for fast. Fjern vaniljestængerne fra grøden og smid dem ud.8
Vend flødeskum, grød og mandler sammen og smag evt. til med lidt mere sukker og vanilje. Server ris a la manden med lun eller kold kirsebærsauce på toppen. God fornøjelse!Tip
I denne opskrift har vi brugt Pama grødris. Du kan sagtens bruge andre typer, men da grødris er meget forskellige og resultatet også bliver derefter, har vi valgt at angive hvilket mærke, vi har brugt, så du er sikker på, at du får den helt rigtige ris a la mande, når du følger vores opskrift.