Wrap med kylling, makrel og snacks

Ingredienser

  •  fuldkornstortillas
  •  friskost
  •  salat efter eget valg
  •  stegt kyllingepålæg
  •  rød peberfrugt
  •  rugbrød
  •  makrel i tomat
  •  majskolbe
  •  jordbær
  •  vindruer
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Her får du opskriften på endnu en nem og lækker madpakke fra Mambeno. Da børns appetit er meget forskellig, er der ikke mængdeangivelser på vores madpakkeopskrifter. Så kan du helt selv styre, om dit barn skal have en enkelt eller seks madder med, mere grønt, flere snacks eller mindre frugt. Husk blot at justere mængderne på indkøbslisten. God fornøjelse :o)

Fremgangsmåde

1. Smør en tortilla med friskost og rul den sammen med skyllet salat, kyllingepålæg og vasket peberfrugt i skiver.

2. Pak lidt ristet rugbrød i madpakken sammen med makrel i tomat pakket i en tætsluttende beholder med låg. Så kan ungerne selv smøre makrelen på brødet, når der skal spises, og madpakken undgår at blive smattet. Husk en teske.

3. Kog en majskolbe, del den i et par stykker og pak i madpakken sammen med vaskede jordbær og vindruer trukket på spyd, hvis du har dem på lager. Kog evt. lidt flere majskolber, når nu du er i gang. Så har du til hele ugen.

4. Velbekomme :o)

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre