Husk altid at tjekke vores praktiske liste over ingredienser, du generelt skal være opmærksom på, når du laver mad til børn – særligt børn under tre år. Du finder listen her.
Vi lægger fra land mandag med en nem pastaret med lidt ekstra grøntsager. Vi har nemlig blandet spaghettien med tynde strimler af squash. Brug et “spiraljern” til grøntsager, der fås i de fleste isenkræmmere – eller snit dem tyndt med din yndlingskniv.
Tirsdag er der grønkålssuppe på menuen, og bare rolig! Det lyder måske farligt for de knapt så grøntsagstrænede, men den er vildt god – og toppet med sprøde brødcroutoner glider den også ned hos de fleste unger!
Onsdag er der den lækreste brændende kærlighed på menuen. Mosen er lavet med knoldselleri, så du får smuglet lidt ekstra rodfrugter i ungerne. Du kan også bruge persillerod eller pastinak.
Vi har toppet den med bacon og pølser. Vælg en pølse med højt kødindhold. Du kan også udskifte baconen med parma- eller serranoskinke.
Husk at gemme resterne til torsdag, hvor vi gratinerer kærligheden med ost på toppen og gnavergrønt som tilbehør.
Fredag slutter vi med en helt vildt lækker tyrkisk klassiker: Pide med oksekød og salat. De er ikke så besværlige at lave, selvom du selv kreerer dejen. Brug evt. grøntsagsrester fra ugen i salaten.
Hos Mambeno ved vi, hvad det vil sige at være en børnefamilie med fart på! Derfor kan du vælge at købe alt i supermarkedet – eller lave en del fra bunden. Bare klik på kokkehuerne i ingredienslisten.
I ugens madpakker har vi bl.a. brugt vores lækre madpakkeboller med fuldkorn. Bag en stor portion i weekenden – for de er også gode til morgenmad!
Vi har også brugt vores lækre kartoffelpålæg, der er super nemt at lave – ligesom vi har brugt vores nye gode havrekiks som snacks i madpakkerne. Så tag ungerne med i køkkenet og bag en portion! Til fredagens tyrkiske pide har vi serveret salat, som er toppet med dressing. Køb den færdig eller prøv en af vores nemme opskrifter.
For at få den fulde madplan inkl. en smart ugemenu til køleskabet, alle opskrifter og tips til de enkelte dage, skal du printe eller gemme madplanen på din mobil eller tablet. Klik på PRINT/GEM MADPLAN øverst på siden.
Inden du begynder at bruge madplanen, er det en god idé at klikke dig forbi siden “Sådan bruger du madplanerne”. Her kan du se en lille instruktionsvideo, og du får også en masse gode tips og tricks til, hvordan du får allermest ud af Mambeno på både computer, mobil og tablet.