Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
30 min
5 min
YES! Der er dobbelt op på ost i dag, da der både er ostefyld i pizzakanten og selvfølgelig ost på selve pizzaen. Vi topper pizzaen med kødboller af medister, peberfrugt og ost og serverer med majskolber og agurk. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 400 grampizzadej
- 2 kuglemozzarella
- 1 stkrød peberfrugt
- 280 gramtomatsauce til pizza
- 400 grammedisterpølse
- 0.5 spsktørret oregano
- 2 stkmajskolber
- 0.5 stkagurk
- bagepapir
- hvedemel
Fremgangsmåde
1
Tænd ovnen på 250 grader - gerne 275 grader - over/undervarme med en bageplade på nederste rille. Hvis du har en pizzasten, skal du stille den på bagepladen i den kolde ovn, inden du tænder.2
Drys mel ud på bordet og rul pizzadejen ud til bunde med en kagerulle, så de er ca. 30 cm i diameter. Pas på de ikke bliver for tykke! Vigtigt: Hvis du ikke har en pizzaspade til at flytte pizzaerne til ovnen med, så flyt pizzadejen til et stykke bagepapir med fingrene, inden du smører den med tomatsauce.3
Brug halvdelen af en mozzarrellakugle til ostekanten og den anden halvdel til selve pizzaen. Riv osten i mindre stykker og læg små stykker langs kanten, fold dej omkring osten og tryk godt sammen så den lukker godt af - ellers flyder osten ud.4
Skyl og skær peberfrugten i skiver. Fordel tomatsaucen på bundene. Klip hul i den ene ende af medisteren og klem små kødboller ud, som du fordeler på pizzaen sammen med mozzarella, peberfrugt og oregano. Har du medister tilovers, så steg den hel eller som deller på en pande med lidt olie og server til pizzaen eller gem til madpakken.5
Bag pizzaerne i 10-15 minutter til osten er gylden og skorpen sprød.6
Fjern blade og hår fra majskolberne. Del kolberne i to og kog majsene i en gryde med letsaltet vand i ca. 8 minutter. Skyl og skær agurken i stave.7
Server pizzaen med majskolber og agurker. Velbekomme!Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at komme ost i kanten. De kan også smøre tomatsauce på bunden og toppe pizzaen med fyld.