Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
Kantareller findes i de fleste supermarkeder i efteråret, og kan du ikke finde kantareller, kan du bruge andre svampe. Her har vi brugt kantarellerne i en simpel vegetarrisotto med knasende rugbrødssnacks på toppen og figensalat som tilbehør. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
Fremgangsmåde
1
Bring vandet i kog sammen med bouillonterningerne. Rens og skyl kantarellerne. Skær løget i små tern og pil skrællen af hvidløget. Riv parmesanen groft på et rivejern og stil det hele til side.2
Steg løg og presset hvidløg i lidt olivenolie i en stor gryde i et par minutter ved middel varme.3
Tilsæt kantarellerne og steg videre i et par minutter. Tilsæt risottoris og timian og rør videre i et minut eller to, så det ikke brænder på. Tilsæt vin under omrøring og rør, til risen har absorberet næsten al væsken.4
Tilsæt nu bouillonen med en suppeske ad flere omgange, mens du rører. Lad risene absorbere bouillonen, før du tilsætter mere. Fortsæt, indtil risottoen har konsistens som tynd risengrød. Det er ikke sikkert, du skal bruge al bouillonen. Pas på, risottoen ikke bliver for tyk og fast - den skal være mere flydende, end du tror, og risene skal stadig have lidt bid. Lav salat og rugbrødsnacks klar, imens du rører i risottoen undervejs.5
Rist mandlerne på en tør pande, lad dem køle af og hak dem groft. Skyl fignerne, skær dem i både og bland dem med skyllet salat, mandler og valgfri dressing.6
Skær rugbrødet i tern. Steg dem sprøde på en pande med olivenolie og drys med salt.7
Tag risottoen af varmen og tilsæt revet parmesanost. Gem evt. lidt til pynt. Rør forsigtigt og smag til med salt, peber og citronsaft.8
Server i dybe tallerkener med rugbrødsstykker og revet parmesan på toppen og figensalat. Velbekomme!Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære figner i både. De kan også skære rugbrødene i små tern.
Du behøver ikke købe ægte parmesan. Vælg evt. Grana Padano. Det er billigere og smager næsten ligesom den ægte vare.
Snit gerne lidt gnavergrønt og server til risottoen. F.eks. gulerødder, agurk, radiser, cherrytomater, bladselleri eller lignende.