Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
Saftige kyllingefileter med nye kartofler, sennepssauce og en hurtig sommersalat med hindbær, salatost og ristede pinjekerner. Gem halvdelen af de stegte kyllingefileter og brug dem f.eks. til lækre club-burgere i morgen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 800 gramkyllingelårfilet
- 500 gramkartofler
- 25 grampinjekerner
- 0.5 stkhjertesalat
- 125 gramhindbær
- 150 gramsalatost i tern
- 1 spskdijonsennep
- 2.5 dlmadlavningsfløde 8 %
- 0.5 terninggrøntsagsbouillon
- 0.25 spsktørret timian
- salt
- peber
- olivenolie
- akaciehonning
- dressing efter eget valg
Fremgangsmåde
1
Krydr kyllingefileterne med salt og peber og brun dem af i lidt olivenolie på en pande - eller fyr op for grillen. Skru herefter ned for varmen og lad dem stege videre til de er møre. Du kan evt. hælde lidt vand i bunden af panden og lægge låg på.2
Skrub kartoflerne og kog dem møre i en gryde med saltet vand. Hæld vandet fra og stil kartoflerne til side.3
Imens kyllingerne steger, laver du salaten. Rist pinjekernerne på en tør pande til de er lysebrune. Husk at ryste panden lidt undervejs. Køl kernerne af på en tallerken.4
Skyl hjertesalaten og skær det i mundrette bidder. Bland salaten sammen med pinjekerner, hindbær, salattern og valgfri dressing.5
Tag kyllingestykkerne af panden uden at gøre den ren. Lad stykkerne hvile på en tallerken mens du laver saucen.6
Rør nu sennep, madlavningsfløde, boullion og timian sammen på panden - eller brug en gryde, hvis du har stegt kyllingen på grillen. Rør godt og smag til med salt, peber og akaciehonning.7
Server de saftige kyllingefileter med kartofler, sennepssovs og hindbærsalat. Husk at gemme halvdelen af kyllingestykkerne til i morgen. Velbekomme!Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skrubbe kartoflerne. De kan også krydre kyllingestykkerne med salt og peber.