Lidt om opskriften
25 min
0 min
Vi har lavet en hurtig og sommerlig ret med grillede kyllingespyd med cremet pastasalat. Vi har brugt en nem færdigsnittet sommerslaw fra REMA 1000 og rørt en hurtig karrydressing. Opskriften er beregnet til to dage. Gem f.eks. halvdelen af kyllingen til lækre kyllingesandwich i morgen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 250 gramfuldkornspastaskruer
- 600 gramkyllingeinderfilet
- 1 stksnackpeber
- 350 gramfærdig coleslaw
- 4 dlyoghurt naturel
- 1 spskkarry
- peber
- salt
- olivenolie
- grillspyd
Fremgangsmåde
1 Kog pastaerne efter anvisningen på pakken. Skyl dem herefter straks under koldt vand. Tænd grillen eller ovnen - alt efter vejr og humør.
2 Træk halvdelen af kyllingestykkerne på spyd og krydr dem med salt og peber. Grill spyddene og de resterende inderfileter på grillen eller giv dem ca. 15 min. i ovnen ved 185 grader, til de er gennemstegte.
3 Skyl og rens snackpeber og skær den i små tern. Bland dem sammen med coleslaw og pasta. Gem den medfølgende dressing.
4 Bland en dressing af yoghurt, karry og dressingen fra salatblandingen. Smag til med salt og peber og evt. lidt presset hvidløg, hvis I er til det. Vend dressingen med pasta og salat.
5 Server de lækre kyllingespyd med pastasalat. Husk at gemme de resterende kyllingestykker til sandwich eller andet i morgen. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad ungerne skære peberfrugterne i tern og blande dressingen.



