Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
30 min
30 min
Det her er en af vores ungers yndlingspastaer - selvom de ikke er særligt vilde med blomkål! Men camoufleret i en fantastisk bolognese, glider det lynhurtigt ned. Så kæmper du med at få stoppet grøntsagerne i ungerne, så er denne opskrift perfekt. Og endnu bedre: Der er mad til to dage!
Portioner
Ingredienser
- 2 stkløg
- 1 fedhvidløg
- 300 gramgulerødder
- 1/2 stkblomkål
- 500 gramhakket oksekød
- 2 dåserhakkede tomater
- 70 gramtomatpuré
- 1 stkoksebouillon
- 1 spsktørret oregano
- 1/2 spsktørret timian
- 3 dlvand
- 250 gramfuldkornspasta
- 50 gramrevet ost- f.eks. parmesan
- salt
- peber
- olivenolie
- ketchup
Fremgangsmåde
1
Hak løg og hvidløg fint. Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af et rivejern. Skyl blomkålet grundigt, fjern blade og stok, så du kun har buketterne tilbage, og giv dem en ordentlig tur i en foodprocessor eller minihakker, til det er helt finthakket - næsten som snefnug. Har du ikke et apparat, du kan sætte strøm til, kan du også sagtens rive blomkålet på dit gode gamle rivejern eller hakke det med en stor kniv. Pas på fingrene!2
Svits løg og hvidløg i lidt olivenolie et par minutter. Tilsæt de revne gulerødder og blomkål og svits yderligere et par minutter. Tilsæt herefter kødet og lad det få farve. Tilsæt hakkede tomater, tomatpuré, bouillon, tørret oregano, tørret timian og vand og lad det simre i 15 minutter eller mere, hvis du har tid. Smag til med salt og peber.3
Kog pastaen i rigeligt med saltet vand og server med bolognese og revet ost på toppen - og selvfølgelig ketchup! Og har du lidt basilikum eller andet grønt på lager, kan du jo pynte lidt til sidst :o)4
En blomkålsklassiker er født (tro det eller ej) - velbekomme :o)Tip
Husk at gemme resten af bolognesen til hurtig aftensmad på travle dage - og evt. lidt pasta og bolognese til ungernes madpakker.