Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
30 min
20 min
Lækre koteletter i fad med en smagsfuld tomatsauce, der er rundet med lidt fløde. Vi serverer koteletterne med en blød kartoffelmos rørt med knoldselleri. Opskriften er beregnet til to dage, så husk at gemme halvdelen af koteletterne til varmemad eller som fyld ilækre wraps i morgen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 800 grambagekartofler
- 1 stkknoldselleri
- 1 stkløg
- 1 fedhvidløg
- 300 gramgulerødder
- 2 spskpaprika
- 1 spsktørret oregano
- 2 dåsehakkede tomater
- 3 dlpiskefløde
- 800 gramsvinekoteletter
- 40 gramsmør
- 1 dlmælk
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Skræl kartoflerne og skær dem i grove tern. Skræl knoldselleriet og halver det. Skær den ene halvdel i grove tern til brug i mosen og skær den anden halvdel i små tern til saucen.2
Kog kartoflerne og de grove selleritern møre i en gryde med vand - uden salt. Det tager ca. 15-20 minutter.3
Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.4
Hak løg og hvidløg fint. Skræl gulerødderne og skær dem i tern. Steg løg, hvidløg, selleri og gulerødder i en gryde med olivenolie i ca. fem minutter. Tilsæt paprika, tørret oregano, hakkede tomater og fløde og rør godt. Smag til med salt og peber.5
Krydr koteletterne med salt og peber og brun dem hurtigt af på begge sider i olivenolie på en pande. Læg koteletterne i et ovnfast fad og overhæld dem med saucen.6
Steg koteletterne færdige i ovnen i ca. 15-20 minutter til de er gennemstegte.7
Hæld vandet fra kartoflerne, tilsæt smørret og knus og pisk grundigt med et piskeris. Tilsæt mælken til mosen har den konsistens, du bedst kan lide. Smag til med salt og peber.8
Server koteletterne med tomatsaucen og den cremede kartoffel- og sellerimos. Husk at gemme halvdelen af koteletterne til opskriften i morgen. Velbekomme!Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn skære kartoflerne i stykker og skrælle gulerødderne.