Lidt om opskriften
20 min
20 min
Saftige kyllingelår der er lynmarineret i appelsin, hvidløg og timian. Vi serverer dem med sprøde fritter og appelsinsalat. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- Kylling og fritter
- 700 gramkyllingelår
- 2 stkøkologisk appelsin
- 1 fedhvidløg
- 1 spsktørret timian
- 500 gramgulerødder
- 600 grampommes frites
- mayonnaise
- salt
- peber
- ketchup
- Appelsinsalat
- 0.5 stkspidskål
- 3 stkøkologisk appelsin
- 0.5 pottefrisk oregano
- 100 gramgrønne oliven med paprika
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 220 grader varmluft.
2 Læg kyllingelårene i en frysepose. Skyl appelsinerne og riv skallen på den fine side af et rivejern og tilsæt dem til kyllingelårene i posen. Pres herefter saften fra appelsinerne ned i posen og tilsæt også presset hvidløg og timian. Massér marinaden ind i kyllingelårene og læg dem i et ovnfast fad. Hæld marinaden over.
3 Skræl gulerødderne, skær dem i stave og fordel dem i fadet med kyllingelårene. Krydr med salt og peber og steg lårene i ovnen i ca. 30 minutter til de er gennemstegte.
4 Tilbered fritterne efter anvisningen på posen.
5 Skyl spidskålen og skær i tynde strimler. Skræl appelsinerne og skær dem i skiver. Nip bladene af oreganoen og hak dem groft. Bland spidskål med appelsin, oliven, oregano. Vend sammen med lidt olivenolie, salt og peber.
6 Server de marinerede kyllingelår med sprøde fritter, salat, mayo og ketchup. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære appelsinerne i skiver og massere kyllingelårene i marinaden.



