Madpandekager med oksekød og grønt - til to dage

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 2 stkløg
  • 1 fedhvidløg
  • 6 stængelbladselleri
  • 4 stktomater
  • 600 gramgulerødder
  • 275 gramløse majs
  • 50 gramrevet ost
  • 800 gramhakket oksekød
  • 0.5 spsktørret oregano
  • 2 dlvand
  • 1 dlketchup
  • 70 gramtomatpuré
  • 8 stkmadpandekager
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Madpandekager med oksekød og grønt - til to dage

I samarbejde med

3.7, Meget populær

Pandekager - til aftensmad = fantastisk! Her har vi fyldt pandekagerne med lækkert oksekødsfyld, toppet med ost og tomater og gratineret dem i ovnen. Opskriften er til to dage, og resten af fyldet gemmer vi til lune pitabrød dagen derpå. God fornøjelse!

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 2 stkløg
  • 1 fedhvidløg
  • 6 stængelbladselleri
  • 4 stktomater
  • 600 gramgulerødder
  • 275 gramløse majs
  • 50 gramrevet ost
  • 800 gramhakket oksekød
  • 0.5 spsktørret oregano
  • 2 dlvand
  • 1 dlketchup
  • 70 gramtomatpuré
  • 8 stkmadpandekager
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.

2. Hak løg og hvidløg fint. Skyl bladselleriet og skær halvdelen af stænglerne i tynde skiver. Får ungerne ticks og makspuls ved udsigten til bladselleri, kan du give løg, hvidløg og bladselleri en snurretur i en minihakker eller foodprocessor. Så opdager de det aldrig! Skær resten i stave til gnavergrønt.

3. Skyl tomaterne og hak dem groft. Skræl gulerødderne og riv halvdelen af dem groft og skær resten i stave til gnavergrønt. Hæld vandet fra majsene og skyl dem i lidt koldt vand. Riv osten groft hvis den ikke er det i forvejen.

4. Steg nu løg, hvidløg, og bladselleri i lidt olivenolie i en gryde, til det er faldet sammen. Tilsæt kødet og oregano og brun det godt af. Tilsæt nu gulerødder, majs, vand, ketchup og tomatpuré og rør godt. Lad hele molevitten snurre i 10-15 minutter, til en del af vandet er fordampet. Smag til med salt og peber.

5. Tag halvdelen af fyldet fra og opbevar det i en tætsluttende beholder i køleskabet til i morgen, hvor du kan bruge det til fyld i lune pitabrød.

6. Fordel resten af fyldet i pandekagerne, rul dem forsigtigt sammen, så de ikke revner, og læg dem tæt i et ovnfast fad med samlingen nedad. Top med hakkede tomater og revet ost og gratinér dem i ovnen i ca. 20 minutter, til osten er gylden.

7. Servér madpandekagerne med gulerødder og bladselleri som gnavergrønt. Mums - og velbekomme!

Tip

Husk at gemme resten af kødsaucen til fyld i pitabrød til aftensmaden i morgen. Klik på kokkehuen i ingredienslisten, hvis du vil lave hjemmegjorte madpandekager.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre