Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
I samarbejde med
Køkkentid
40 min
Ventetid
0 min
Daal er en fantastisk indisk vegetarret med masser af smag. Og selv vores kødelskende unger er vilde med den! Her har vi serveret daalen sammen med mangosalat, naanbrød og lækker raita, der er en slags tzatziki, til at dyppe i. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 stkløg
- 1 tskkarry
- 200 gramrøde linser
- 4 dlvand
- 1 dåsehakkede tomater
- 1 tskrød karrypasta
- 2 cmfrisk ingefær
- 1 tskspidskommen
- 1 dåsekikærter
- 0.5 spskakaciehonning
- 1 fedhvidløg
- 3 dlyoghurt naturel
- 0.5 stkagurk
- 2 tskfrisk eller tørret mynte
- salat efter eget valg
- 1 stkmango
- naanbrød
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Hak løget og gem lidt af det til salaten. Steg resten i olivenolie sammen med karryen. Tilsæt skyllede linser, vand, hakkede tomater, rød karrypasta, revet ingefær og spidskommen. Lad det hele simre i ca. 15 minutter og rør jævnligt, så det ikke brænder på.2
Hæld vandet fra kikærterne og tilsæt dem sammen med akaciehonningen og lad det simre videre i 5-10 minutter, til linserne er kogt ud. Smag til med salt og peber.3
Pres hvidløget og rør det sammen med yoghurt og skyllet agurk i små tern. Tilsæt halvdelen af den skyllede og finthakket mynte - eller brug den tørrede udgave. Rør det hele sammen og smag til med salt og peber.4
Vask og skær salaten i mindre stykker. Skræl mangoen og skær den i tern. Vend det begge dele sammen med resten af mynten og løget inden servering.5
Lun naanbrødet i ovnen eller på brødristeren og server som tilbehør til den lækre daal sammen med raita til at dyppe brødet i og salaten som knasende ledsager. Drys evt. med ristede sesamfrø eller lignende, hvis du har det på lager.6
Namaste (giv ordet en Googler) - og velbekomme!Tip
Der er forskel på karry pasta, så vær varsom med doseringen - smag til undervejs.