Lidt om opskriften
50 min
0 min
Pirogger er egentlig en russisk opfindelse, men de smager fantastisk - også i Danmark! Her har vi lavet en super nem udgave med resterne fra gårsdagens bolognese. Piroggerne serveres med en hurtig salat. Ungerne elsker at få pirogger med i madpakken, så frys et par stykker ned, hvis der bliver nogen tilovers. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- Pirogger
- 0.5 dlkogende vand
- 2.5 dlkoldt vand
- 25 gramgær
- 150 gramhavregryn
- 1 tsksalt
- 300 gramhvedemel
- rester fra bolognese
- 1 stkæg
- Salat
- salat efter eget valg
- 0.5 stksquash
- 3 stkforårsløg
- 2 stktomater
- 160 gramløse majs
- 100 gramgrønne oliven
- dressing efter eget valg
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 220 grader varmluft.
2 Bland koldt og varmt vand sammen i en skål eller røremaskine. Tilsæt gæren og rør, til det er opløst.
3 Tilsæt havregryn, salt og rør godt.
4 Tilsæt hvedemel lidt efter lidt og ælt eller rør dejen godt sammen, til den ikke klistrer mere.
5 Form ca. 8 runde kugler af dejen og rul ud i små cirkler med en kagerulle - ca. 20 cm i diamater og lidt mindre, hvis du bruger piroggerne i madpakkerne.
6 Fordel bolognesen på den ene halvdel af bundene. Hold den yderste centimeter fri, og fugt den med en finger dyppet i lidt vand. Fold nu den anden halvdel af dejen henover kødfyldet og tryk samlingen godt sammen med en gaffel.
7 Pensl piroggerne med et pisket æg og lad dem hæve i ca. 20 minutter. Bag dem i ovnen i ca 15-20 minutter.
8 Skyl salaten. Riv den skyllede squash på den grove side af et rivejern. Skær top og bund af forårsløgene, skyl dem og skær dem i mundrette stykker. Skær skyllede tomater i både. Hæld vandet fra majsene og bland oliven og resten af grøntsagerne sammen med salaten.
9 Servér de lækre og sprøde pirogger med salaten som tilbehør, toppet med dressing.
10 Velbekomme!
Tip
Gem resten af piroggerne til ungernes madpakker - eller frys dem ned, så du har til en hurtig eftermiddagssnack til sultne børn og voksne.



