Lidt om opskriften
25 min
30 min
Det er slet ikke svært at lave spareribs selv - og så er det meget billigere! Her har vi marineret dem i en lækker thaimarinade og serveret nemme nudler til. Du kan få ferske svineribben i de fleste større supermarkeder. Og ellers dropper du bare marinaden og køber en pakke af de færdige. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 kgsvineribben eller spareribs
- 3 spskpeanutbutter
- 0.5 dlsoya
- 1 dlsød chilisauce
- 3 cmfrisk ingefær
- 1 fedhvidløg
- fuldkornsnudler
- 1 stkløg
- 300 gramgulerødder
- 1 stksquash
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 1 dlvand
- 1 stkcitron
- olivenolie
- salt
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 200 grader varmluft eller fyr op i grillen, hvis vejr og temperament er til den slags!
2 Læg de rå svineribben i en stor gryde og hæld vand på, så det dækker. Bring vandet i kog, og lad ribbenene koge i ca. 15-20 minutter. Tag ribbenene op og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, hvis du vil stege dem i ovnen, eller på et spækbræt, hvis du ønsker at grille dem.
3 Imens benene koger, laver du marinaden klar. Kom peanutbutter, soya, sød chilisauce, frisk ingefær og hvidløg i en blender eller minihakker, og giv det en snurretur indtil hvidløg og ingefær er blendet fint. Gem halvdelen af marinaden til senere.
4 Smør ribbenene godt ind i halvdelen af marinaden på begge sider og steg benene i ovnen i ca. 25 minutter til de har fået farve. Eller giv dem en tur på grillen. Husk at holde øje, så de ikke bliver sorte.
5 Kog nudlerne efter anvisningen på pakken.
6 Pil løget og skær det i både. Skræl gulerødderne, skyl squashen og skær begge dele i mundrette stykker.
7 Steg grøntsagerne i olivenolie i en gryde, til de har fået farve. Hæld den anden halvdel af marinaden i gryden sammen med smuldret grøntsagsbouillon og vand. Smag sovsen til med salt og saften fra en citron.
8 Servér de lækre thairibs med de lune nudler og grøntsager.
9 Velbekomme!



