Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
25 min
0 min
En hurtig og virkelig lækker omgang aftensmad med masser af lynstegte grøntsager og svinekød i strimler, som serveres med nudler og hakkede peanuts på toppen. Hvis du vil gøre det ekstra nemt, kan du købe færdig peanutbutter i stedet for at blende den selv. Ligesom du kan udskifte svinekødet med kyllingefilet. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 250 gramfuldkornsnudler
- 150 gramgulerødder
- 1 stkrød peberfrugt
- 0.5 stkspidskål
- 150 gramfrosne sukkerærter
- 1 stkløg
- 1 fedhvidløg
- 200 grampeanuts
- 1 spskakaciehonning
- 5 spsksoya
- 1 stklime
- 3 spsksød chilisauce
- 0.5 dlvand
- 400 gramsvinekød i strimler
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Kog nudlerne efter anvisningen på pakken og overhæld dem efterfølgende med koldt vand.2
Skræl gulerødderne, rens og skyl peberfrugten, skyl spidskålen og skær det hele i tynde strimler. Skyl og halvér evt. sukkerærterne, hvis du synes. Skær løget i både, del dem i lameller og hak hvidløget fint.3
Hæld 3/4 af peanutsene og honning i en foodprocessor eller minihakker og kør på halv kraft i et minuts tid. Stop foodprocessoren og skrab siderne fri. Kør igen, indtil massen får konsistens som peanutbutter. Du tror måske ikke, det sker, men det gør det! Og så har du faktisk lavet hjemmelavet peanutbutter - sejt, ik'?4
Tilsæt nu soya, saften fra limen, sød chilisauce og vand til peanutbutteren, blend sammen til en jævn masse og stil til side.5
Lynsteg løg, hvidløg og kødstrimler i lidt olivenolie i en wok eller en dyb pande i et minuts tid under omrøring. Tilsæt peberfrugter, gulerødder, spidskål og sukkerærter og steg videre et par minutter ved høj varme, til grøntsagerne har taget lidt farve, men endnu har bid.6
Vend nudler og peanutdressing sammen med kød og grøntsager og server med hakkede peanuts på toppen og måske lidt ekstra soya og sød chilisauce.7
Velbekomme!Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære gulerødder, peberfrugter og kål i strimler. De kan også halvere sukkerærterne.