Lidt om opskriften
20 min
0 min
Lasagne er en perfekt ret til to dage, når der er travlt i familien. I denne udgave serveres lasagnen på dag to med lækker aspargessalat og gnavergrønt. God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- lasagne med ricotta
- 50 gramgræskarkerner
- 200 gramgrønne asparges
- 1/4 stkhvidkål
- jordbær- så mange du nu har på lager
- 2 spskolivenolie
- 1 spskbalsamicoeddike- eller citron
- 300 gramgulerødder
- 1/2 stkagurk
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Varm lasagnen fra gårsdagens aftensmad op i ovn eller mikroovn.
2 Rist græskarkernerne på en pande, til de får lidt farve og begynder at dufte. Tag dem af og lad dem køle af.
3 Vask de grønne asparges og knæk den nederste del af - det smarte ved asparges er, at de selv knækker lige der, hvor de skal, når du forsøger at brække den lyse og trevlede del af. Kog aspargesene i spilkogende vand i 30 sekunder, tag dem op og lad dem køle af.
4 Snit hvidkålet så tyndt, du kan. Har du et mandolinjern er det perfekt - men pas på fingrene! Har du ikke, bruger du bare din bedste og skarpeste kniv - og passer stadig på fingrene!
5 Skær de vaskede jordbær i skiver og de afkølede asparges i skrå, mundrette bidder. Bland jordbær, asparges og hvidkål sammen. Rør olivenolie og eddike sammen og smag til med salt og peber. Dryp salaten med dressingen og top med ristede græskarkerner.
6 Server sammen med den lune lasagne og gulerødder og agurker i stave.
7 Velbekomme :o)



