Lasagne med ricotta og tomatsalat

Ingredienser

Retten kan fryses

( 2 voksne og 2 børn )

  • 2 stkløg
  • 2 fedhvidløg
  • 150 gramgulerødder*
  • 800 gramhakket oksekød
  • 2 dåserhakkede tomater
  • 70 gramtomatpuré
  • 1 spsktørret oregano
  • 3 dlvand
  • 250 gramricottaost
  • 50 gramost- revet
  • 3 stkæg
  • 1 dlmælk
  • 1 pakkefuldkornslasagneplader
  • 125 grammozzarella
  •  salt
  •  peber
  • Tomatsalat
  • 4 stktomater
  • 250 grammozzarella
  •  pesto
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Lasagne er en børnefavorit som aftensmad, men fungerer også glimrende dagen efter som en del af en lækker madpakke. Denne version er god til to dage.

Fremgangsmåde

1. Hak løg og hvidløg og svits dem i lidt olivenolie et par minutter. Tilsæt groftrevne gulerødder og svits yderligere et par minutter. Tilsæt herefter kødet og lad det få farve.

2. Tilsæt tomatpuré, tørret oregano, flåede tomater og vand og lad det simre i 15 minutter. Smag til med salt og peber.

3. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Bland imens æg, ricotta, mælk, revet ost og lidt salt og peber til en ensartet masse. Fordel kødsaucen og ricottablandingen i lag i et ildfast fad. Læg et lag lasagneplader i mellem hvert lag - mindst tre lag, gerne flere. Begynd og slut med kødsauce. Fordel mozzerallaen i små stykker over lasagnen. Bag den i ovnen i ca. 30 minutter, til den er flot gylden.

Tomatsalat

4. Skær tomaterne og mozarellaen til tomatsalaten i skiver og læg dem fint i lag på et fad. Kværn lidt salt og peber over, dryp med pesto og pynt evt. med lidt basilikum, hvis du har det på lager. Velbekomme :o)

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre