Æggekage med tomat, purløg, kikærtesalat og rugbrød

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 10 stkæg
  • 2.5 dlcreme fraiche 18%
  • 0.5 spsktørret oregano
  • 1 tsksalt
  • 200 gramsoltørrede tomater i olie
  • 1 dåsekikærter
  • 0.5 spskkarry
  • 300 gramfærdig kålsalat
  • 1 stkcitron
  • 4 skiverugbrød
  • 4 stktomater
  • 1 pottepurløg
  •  olivenolie
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Vi har lavet en klassisk æggekage med tomat og purløg på toppen, som vi serverer med en fyldig salat med kikærter og kål. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

2. Pisk æg, creme fraiche, oregano, salt og lidt peber sammen i en skål. Hæld æggemassen i en dyb, oliesmurt sliplet-pande, der kan gå i ovnen. Steg æggekagen på komfuret i et par minutter ved middel varme, så den lige når at stivne lidt i siderne.

3. Sæt panden med æggemassen midt i ovnen i ca. 10 -15. min. Har du ikke en pande, der kan komme i ovnen, kan du bage æggekagen færdig på komfuret. Skru lidt ned for varmen og dæk æggekagen til med et låg eller alufolie. Når æggekagen føles fast, er den færdig.

4. Steg de soltørrede tomater på en pande sammen med drænede kikærter og karry. Lad det stege i ca. 5 minutter. Sluk for varmen og vend den sprøde kålsalat i og smag til med saften fra citronen og salt og peber.

5. Rist rugbrødet i brødristeren eller på en pande i lidt olie. Skær skyllede tomater i skiver og klip purløg.

6. Top den færdige æggekage med friske tomater og purløg og server med kikærtesalat og rugbrød. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børn i køkkenet:  Lad dem f.eks. lave æggemassen og skære grøntsagerne. Husk at vaske hænder, når I har rørt ved rå æg - evt. salmonella sidder ofte på skallen!

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre