Æggetortillas med laks

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Æggetortillas med laks

I samarbejde med

3.7, Meget populær

Æggewraps er super nemme at lave og er en virkelig lækker - og lidt sundere - erstatning for almindelige hvedetortillas og madpandekager. Her er tortillaerne rørt med hakket spinat og bl.a. fyldt med røget laks og revet æbler, der smager rigtig godt sammen. God fornøjelse!

Portioner

2
2

Ingredienser

Fremgangsmåde

1. Hak purløget fint og rør det sammen til en hurtig dressing med mayonnaise, skyr, honning og smag til med lidt salt og peber. Det er ikke sikkert, at du skal brug al purløget - det er dig, der er kokken, så det er dig, der bestemmer :o)

2. Skræl gulerødderne og riv dem på den fine side af et rivejern. Vask peberfrugten, befri den for kerner og skær den i skiver. Skyl spinatbladene meget grundigt, så de er helt fri for jord og hak den ene halvdel meget fint med din største og bedste kniv. Pisk de hakkede spinatblade sammen med æg, mælk og lidt salt og peber, og læg resten af de klargjorte grøntsager i små skåle.

3. Riv til sidst æblerne på den grove side af et rivejern og vend den med saften fra citronen. Så bliver de ikke så nemt brune.

4. Steg nu dejen til tortillapandekager i lidt olivenolie på din allerbedste sliplet pande. Tortillaerne må godt være en smule tykkere end almindelige pandekager - men kun lidt :o) Når de har sat sig en smule, kan du løsne dem i kanten med en paletkniv og forsigtigt vende dem, så de bliver stegt på den anden side også.

5. Stil tortillaerne på bordet sammen med grøntsager, revet æble, dressing og røget laks og lad familien rulle deres helt egen favorittortilla.

6. Velbekomme!

Tip

Hvis du vil camouflere spinaten helt i tortillaerne, blender du blot ægge- og spinatmassen med en stavblender, til alle spor af hele bladstykker er pist forsvundet :o)

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre