Baconhakkebøffer med bagt hokkaidogræskar

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1 stkhokkaidogræskar
  • 500 gramhakket oksekød
  • 150 grambacon i skiver
  • 50 gramgorgonzolaost
  • 4 dlmælk
  • 1 terninghønsebouillon
  • 1 spskakaciehonning*
  •  maizena
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Hokkaidogræskar smager virkelig godt - særligt når de bliver bagt i ovnen med skræl og hele balladen! De får en blød og sød smag. Her har vi serveret græskarret som tilbehør til baconhakkebøffer med en mild gorgonzolasauce. God fornøjelse :o)

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 220 grader varmluft.

2. Skyl og skrub hokkkaidogræskarret grundigt. Er det meget beskidt, så skræl det. Skær top og bund af, flæk det og fjern kernerne. Skær græskarret ud i mindre både, som hvis du lavede kartoffelbåde.

3. Læg græskarrene i et ovnfast fad beklædt med bagepapir og vend dem med en god slat olivenolie. Krydr med salt og peber og bag dem i ovnen i ca. 30-45 minutter, til de har taget farve.

4. Form imens kødet til hakkebøffer, krydr med salt og peber og vikl lidt bacon om hver bøf. Hold lidt igen med saltet, da der også er salt i baconen. Steg bøfferne i lidt olivenolie på en pande - eller på grillen, hvis solen skinner - til de er, som du vil have dem.

5. Smuldr osten i en gryde med mælk og halvdelen af bouillonen og varm op til kogepunktet. Smag til med honning og evt. lidt mere ost og bouillon, hvis du synes. Jævn med lidt Maizena rørt ud i vand i en kop og smag til igen.

6. Servér de saftige hakkebøffer med de bløde og bagte græskarbåde samt lidt sauce på toppen.

7. Velbekomme :o)

Tip

Har du gorgonzola tilovers kan du bruge det som topping på hjemmelavede pizzaer, på et stykke knækbrød med marmelade, eller du kan lave små lækre hapsere som snacks til en lækker weekendmiddag. Skær en plade med butterdej i tern på ca. 2 x 2 cm. Læg et lille stykke ost på hver og bag dem i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 15 minutter, til butterdejen er "poppet" op og har taget farve, og osten er smeltet.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre