Banansnacks med mørk chokolade og mandler

Ingredienser

( 2 stk. )

  • 100 grammørk chokolade- gerne 70 %
  • 100 grammandler
  • 2 stkbananer
  •  bagepapir
Føj til indkøbsliste
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Alt det andet

Banansnacks med mørk chokolade og mandler

I samarbejde med

3.7, Meget populær

De her bananer er altså virkelig gode - og vanedannende! Vendt i mørk chokolade og mandler. En sød snack der er knapt så usund og helt uden mærkelige tilsætningsstoffer. Ungerne elsker dem i madpakkerne - f.eks. om fredagen eller op til ferien, når det skal være ekstra festligt :o)

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 100 grammørk chokolade- gerne 70 %
  • 100 grammandler
  • 2 stkbananer
  •  bagepapir

Fremgangsmåde

1. Bræk chokoladen i mindre stykker og læg dem i en skål af glas eller keramik. Smelt chokoladen i mikroovnen eller over vandbad i en gryde. Det gør du ved at varme en gryde med vand op til kogepunktet og sætte skålen med chokoladen ned i vandet, så den ikke rører bunden af gryden. Det er vigtigt, at skålen enten har håndtag eller er lidt større en gryden, så den ikke tipper i vandet. Rør løbende i chokoladen, indtil den er helt smeltet.

2. Rist mandlerne på en tør pande. Lad dem køle af og hak dem med din største og bedste kniv. Bred dem ud på en flad tallerken.

3. Skræl bananerne, pil de der virkelig mærkelige strimler, der sidder på selve bananen, af (hvem har egentlig opfundet dem??) og del bananerne i to.

4. Og nu bliver det altså lidt chokoladenusset! Læg et stykke bagepapir på en tallerken. Vend forsigtigt bananerne i chokoladen med en gaffel og tril dem efterfølgende i mandlerne. Sørg for at chokoladelaget bliver så tyndt som muligt. Læg bananerne på bagepapiret og stil dem i køleskabet til afkøling.

5. Når chokoladen er tør, kan bananerne enten spises hele som en lille syndig men super lækker snack til faldende blodsukker. Eller du kan skære dem i mindre stykker og bruge dem i madpakken. Vær dog forsigtig, når du skærer, da chokoladen nemt knækker.

6. Opbevar bananerne i en beholder med tætsluttende låg i køleskabet.

7. Velbekomme :o)

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre