Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
Saftige bøffer på grill eller pande toppet med en lækker mangosalsa og serveret med bagte kartofler. Super nem og lækker aftensmad! God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- 4 stkbagekartofler
- 1 stkmango
- 1 stkrød peberfrugt
- 1/2 stkrødløg
- 1/2 spskakaciehonning
- 1 stklime
- 4 stkbøffer
- smør
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Vask og skrub kartoflerne grundigt og prik dem fem gange hver med en gaffel. Læg kartoflerne på en tallerken og giv dem 10-15 minutter i mikroovnen på fuld effekt. Vend dem og giv dem 10-15 minutter på den anden side - også ved fuld effekt. Husk at mikroovne og kartofler er meget forskellige. Hold derfor øje med kartoflerne undervejs og stik i dem med en gaffel for at mærke, om de er bløde og gennembagte hele vejen igennem. Hvis ikke, giver du dem bare lidt mere. Husk, at tilberedningstiden bliver længere, jo flere kartofler du laver ad gangen.2
Skræl mangoen. Skær begge ender af, så du kan stille mangoen på højkant på et spækbræt. Skær kødet af på begge sider langs stenen og skær kødet i fine tern.3
Vask peberfrugten, fjern kernerne og skær den i fine tern sammen med rødløget. Er ungerne ikke til løg, så server dem i en skål for sig, så kan dem, der kan lide løg, selv tage. Bland mango, peberfrugt, rødløg sammen med lidt basilikum eller andet grønt, hvis du har det på lager. Smag til med honning og lidt limesaft.4
Krydr bøfferne med salt og peber og steg dem i lidt olivenolie på en pande, eller giv dem en tur på grillen, hvis vejret er til det.5
Top bøfferne med mangosalsaen og server med de bagte kartofler med lidt koldt smør i midten.6
Velbekomme :o)Tip
Du kan også bage kartoflerne i ovnen. Så skal du blot opvarme den til 200 grader varmluft, skære et kryds i midten af hver kartoffel og bage dem i 60 - 90 minutter i ovnen, indtil de er sprøde udenpå og bløde indeni. Husk ikke at pakke dem ind i alufolie, hvis du vil have skrællen sprød. Du kan også prøve vores super lækre og mega nemme bearnaisesmør i de bagte kartofler :o)