Lidt om opskriften
40 min
0 min
Boller i karry er en af vores (ungers) absolutte yndlingsretter! Her har vi lavet en udgave med gulerødder, som vi serverer med en masse lækker topping - lidt á la ristaffel. Opskriften er beregnet til to dage, så gem halvdelen til i morgen.
Portioner
Ingredienser
- 250 gramris
- 2 litervand
- 2 terninghønsebouillon
- 400 gramgulerødder
- 2 stkløg
- 2 stkæg
- 2 tsksalt
- 800 gramhakket kalv og flæsk
- 80 gramrasp
- 1 stkæble
- 0.5 stkrød peberfrugt
- 50 grampeanuts
- 20 gramkokosmel
- 2.5 dlmadlavningsfløde 8 %
- 1.5 spskkarry
- peber
- majsstivelse
Fremgangsmåde
1 Kog risene efter anvisningen på pakken. Sæt en anden gryde med vand og bouillonterninger til at koge. Skræl gulerødder og løg og skær dem i mindre stykker. Hak gulerødder, løg, æg og salt i en minihakker.
2 Rør blandingen sammen med kød og rasp og peber i en skål. Form små boller af farsen og lad dem simre i vandet, indtil de flyder ovenpå og er gennemkogte. Skum evt. urenheder af undervejs. Kog evt. en lille prøvebolle for at smage til.
3 Skær imens skyllet æble og peberfrugt i små tern og kom dem, peanuts og kokosmel i små skåle.
4 Tag bollerne op af vandet og læg dem i en skål. Tilsæt madlavningsfløde til kogevandet. Rør majsstivelsen ud i lidt koldt vand og jævn kogevandet. Husk, at sovs bliver tykkere, når den begynder at koge. Du kan også ryste en jævning af mel og vand sammen og bruge den i stedet.
5 Tilsæt langsomt karryen rørt ud i lidt vand og smag til undervejs. Smag til med salt og peber, læg bollerne tilbage i sovsen og varm op. Server med ris og lad familien toppe med æble, peberfrugt, peanuts og kokosmel efter smag. Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære æble og peberfrugt i tern. De kan også være med til at forme kødbollerne og selvfølgelig smage saucen til - det er børn verdensmestre i!



