Burger med kidneybøffer, majskolber og gulerodsstave

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1 dåsekidneybønner
  • 1 stkrødløg
  • 1 fedhvidløg
  • 0.5 spskpaprika
  • 60 gramhavregryn
  • 1 stkæg
  • 0.5 terninggrøntsagsbouillon
  • 2 stkmajskolber
  • 2 stktomater
  • 0.5 stkagurk
  • 0.5 stkicebergsalat
  • 300 gramgulerødder*
  • 4 stkfuldkornsburgerboller
  •  rapsolie
  •  salt
  •  peber
  •  ketchup
  •  mayonnaise
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

En lækker og smagfuld burger - helt uden kød. Vi har lavet bøffer af kidneybønner og lagt dem sammen med icebergsalat, tomat, agurk, ketchup og mayonnaise serveret i en fuldkornsburgerbolle. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Kom kidneybønnerne i en si og overhæld dem med vand. Pil skrællen af rødløget og hvidløget og skær begge dele i grove tern.

2. Kom kidneybønner, rødløg, hvidløg, paprika, havregryn, æg og bouillon i en blender og blend det sammen til en fast masse. Lad farsen trække i ca. 5 min.

3. Imens farsen trækker: Sæt en gryde med vand til majskolberne til at koge. Fjern blade og hår fra majskolberne og del dem efter eget ønske. Kog dem i 5-10 min.

4. Varm en pande op med rapsolie eller anden olie, der er god at stege i, form bøffer af farsen og steg dem til de har en fast konsistens og en gylden overflade på begge sider.

5. Imens bøfferne steger: Skyl tomaterne og agurken og skær dem i skiver. Snit icebergsalaten fint. Skræl gulerødder og skær dem i stave. Lun burgerbollerne i ovnen eller på en brødrister.

6. Stil alle ingredienserne ind på bordet og lad hele familien sammensætte deres egen burger med sprøde majskolber og gulerodsstave som tilbehør. Velbekomme!

Tip

Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn fjerne blade og hår fra majskolberne og komme burgerbollerne i ovnen eller på en brødrister.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre