Lidt om opskriften
35 min
0 min
Her serverer vi sprødstegte gyozaer, eller dumblings, med stegte nudler vendt med gulerødder, hvidkål, sukkerærter og soya. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 2 fedhvidløg
- 200 gramgulerødder
- 250 gramnudler
- 470 gramfærdige gyoza med grøntsager
- 125 gramsukkerærter
- 200 gramsnittet hvidkål
- 0.5 dlsoya
- 1 stklime
- sød chilisauce
- rapsolie
Fremgangsmåde
1 Pil skrællen af hvidløgene og hak dem fint. Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af et rivejern. Stil grøntsagerne til side.
2 Kog nudlerne efter anvisningen på pakken. Læg en si henover gryden, kom gyozaerne i og damp dem i et par minutter til de er gennemvarme.
3 Varm en pande op med olie og steg gyozaerne efter anvisningen på pakken. Stil til side og fordel den medfølgende sauce henover.
4 Varm en wok eller dyb gryde op og svits alle grøntsagerne i lidt olie. Hvis du har sesamolie på lager, så brug det. Det giver en virkelig god smag. Vend nudlerne sammen med grøntsagerne, soya og limesaft.
5 Server de dampede dumplings med stegte nudler og top med sød chilisauce. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn pille skrællen af hvidløget og rive gulerødderne.
Ekstra smag: Top med friske krydderurter.



