Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
Farsbrød er noget de fleste børn kan lide, da smagen minder lidt om en frikadelle. Vi serverer farsbrødet med stegte kartofler og gulerødder, smørbagt spidskål og basilikumsdressing. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- Kartofler og farsbrød
- 650 gramsmå kartofler
- 500 gramgulerødder
- 1 stkløg
- 0.5 pottefrisk basilikum
- 1 fedhvidløg
- 1 stkæg
- 400 gramhakket oksekød
- 100 gramrevet parmesan
- 0.25 spsksalt
- 25 gramrasp
- 1 stkspidskål
- 25 gramsmør
- 1 stkøkologisk lime
- bagepapir
- olivenolie
- peber
- Basilikumsdressing
- 0.5 pottefrisk basilikum
- 2.5 dlcreme fraiche 9 %
Fremgangsmåde
1
Tænd ovnen på 220 grader varmluft.2
Vask kartoflerne og skræl gulerødderne. Skær dem i små mundrette stykker. Jo mindre stykker jo kortere bagetid. Læg dem i et ildfast fad beklædt med bagepapir og vend dem med en god slat olivenolie og salt. Bag dem i ovnen i ca. 30 minutter til de er gyldne og sprøde. Husk at vende dem undervejs.3
Del løget i kvarte og giv dem en snurretur i en minihakker sammen med basilikum, hvidløg og æg. Rør løgblandingen sammen med kød, parmesanost, salt, peber og rasp til konsistensen er som tyk havregrød.4
Form små aflange farsbrød på en bageplade beklædt med bagepapir. Lav dem gerne lidt smallere og længere end normalt, så bliver bagetiden kortere. Stil farsbrødene i ovnen og giv dem ca. 25 minutter til farsen er gennemstegt.5
Fjern de yderste blade på spidskålet og skyl det. Skær spidskålet ud i 4-6 både. Behold stokken på, så bladene ikke falder fra hinanden. Læg dem på en bageplade med bagepapir. Gnid dem ind i lidt smør på alle sider, riv skallen fra en lime henover dem og krydr med salt og peber. Bag dem i ca. 15-20 minutter, så de er færdige samtidig med kartoflerne og farsbrødet.6
Lav dressingen ved at hakke basilikumbladene fint og bland dem med creme fraiche, presset hvidløg og smag til med salt og peber.7
Server det lækre farsbrød med stegte kartofler og gulerødder, spidskål og basilikumsdressing. Velbekomme!Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skrælle gulerødderne og skære dem i skiver. De kan også blande dressingen.