Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
Lækre fiskedeller hvor vi har rørt en færdig fars med revet gulerod. Serveret med bagt broccoli, kartofler og citron og en hjemmerørt remoulade som dyppelse. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 stkbroccoli
- 650 gramsmå kartofler
- 1 stkøkologisk citron
- 100 gramgulerødder
- 400 gramfiskefars
- 2 dlmayonnaise
- 100 grampickles
- 0,5 spskkarry
- bagepapir
- olivenolie
- rapsolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.2
Skyl broccolien, pluk den i små buketter og skær broccolibuketterne i skiver. Skrub og skyl kartoflerne og skær dem i skiver. Skyl citronen og skær den i skiver.3
Vend det hele sammen med en god sjat olivenolie, salt og peber. Fordel blandingen på en bageplade beklædt med bagepapir og bag det i ovnen i ca. 25 min.4
Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af et rivejern. Rør de revne gulerødder sammen med fiskefarsen. Varm en pande op med rapsolie og form fiskedellerne med en ske. Steg fiskedellerne på begge sider, til de har en fast konsistens og en gylden farve på begge sider.5
Rør mayonnaise, pickles og karry sammen til en let remoulade.6
Server fiskedellerne med ovnbagt broccoli og kartofler og hjemmerørt remoulade som tilbehør. Velbekomme!Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skrælle gulerødderne og røre remouladen sammen.
Ekstra smag: Top de bagte broccoli og kartofler med friskhakket dild.